Aar 1950
Den 8. Marts samledes hos Lars Boe Thomsen, Assens, Lærer Lars Boe, Dømmestrup, Gaardejer Lars Peder Bang, Verninge samt Maskinarbejder Erik Boe, Helnæs. Disse fire vedtog – med tilslutning af Bogtrykker Alf Boe, Glamsbjerg  –  der var forhindret  –  at danne en Slægtssammenslutning under Navnet ”Boesamfundet” og at fungere som Bestyrelse indtil første Generalforsamling.
Denne afholdtes Søndag den 8. Juli samme Aar i Forbindelse med det Første Slægtsstævne. Paa Generalforsamlingen vedtoges de udarbejdede Love, hvori inde holdes Oprettelsen af et Legatfond, hvis Renter skal komme Slægtens Trængende tilgode. Den foreløbige Bestyrelse genvalgtes og udvidedes med to Kvindelige Medlemmer, Anna Søe, Strandlund, Sønderby Bjerg, og Asta Fogh Petersen, Sjodgaarden, Gamtofte.

Aar 1952
Vedtog Bestyrelsen at rejse en Mindesten. Og med Tak at modtage et Tilskud fra Bogaardens Ejer, Gaardejer Hans Peter Runge, der til dette formaal vilde skænke en velegnet Sten samt vederlagsfrit overlade Boesamfundet en dertil passende Plads paa Gaardens Jord. Denne Plads overlodes Aaret efter til Boesamfundet af Sønnen Peter Jacob Runge, der i Mellemtiden havde overtaget Gaarden.
Til dækning af Omkostningerne ved Stenens Rejsning, der i alt beløb sig til to tusinde og fem hundrede Kroner, iværksattes en Indsamling blandt Boesamfundets 153 Medlemmer.

Aar 1953
I Kong Fredrik den IX`s syvende Regeringsaar – Søndagen den 5. Juli – satte Bosamfundet denne Sten, som et Minde om Slægtens Stamfader Peder Hansen. Der – som Slotsfoged paa  – Hagenskov Trinitatis Søndag 1546 af Kong Christian III Paa Koldinghus fik Stadfæstelse af Fæstebrev paa en Del nyryddet Skovjord paa Helnæs (d.v.s Den Nordligste Jord paa Halvøen) som efter Kongens befaling nylig var sat i Landgilde for seks Ørtug Rug, seks Ørtug Byg samt en Fjerding Smør. Peder Hansen, der af Kongen fik overdraget at føre tilsyn med Kronens Skove paa Helnæs, forpligtede sig til at opføre en god Gaard paa Skovjorden, og han byggede her Fogedgaarden ”Langøersbo”. Gaardens Navn blev gennem Tiden ”Langøersbo”   ”Langensboe”  ”Boen” og nu ”Bogaarden.
Indtil 1656 fulgte Søn Fader i Fæstet af Bogaarden, og indtil 1866 var gaarden i Slotsfoged Peder Hansens direkte Efterkommeres Besiddelse som Fæste. Dog fra 1856 som selveje.

Dette er Stenrejsningens Forhistorie.
Maa denne Sten til sene Tider i Guds Navn vidne
om Boe – Slægtens Historie.

Under samme Himmelbue
Fortid, Nutid maatte skue
fødtes Slægten, Led for Led
kun forskelligt Tid og Sted.