Boestenen
Den fynske Boslægt, også kaldet Boerne, nedstammer fra Peder Hansen Bomand, som omkring 1540 var Slotsfoged på Hagenskov slot i Baag herred på Fyn.
Lensmanden hed dengang Reinholdt von Heydersdorf. Efter dennes død i 1544 giftede enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, som derved overtog godset. Om den nye Lensmand foretrak en af sine egne folk som Slotsfoged eller Peder Hansen Bomand selv ønskede at fratræde vides ikke. Men vi ved at Peder Hansen Bomand i 1546 fik en del af godsets jord på den nordlige side af øen Helnæs i fæste. Han fik Søndag d. 20 Juni 1546 Kong Christian III bekræftelse af fæstemålet. Han blev samtidig ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og som tilsynsførende over skovene på Helnæs.
Peder Hansen Bomand byggede en gård på Helnæs, som han kaldte Langørsbo, senere har den ændret navn til Bogaarden.
Fra denne gård spredte Boerne sig, ikke blot til andre gårde på Helnæs, men også til sognet Dreslette nord for Helnæs. Derfra i første omgang videre til nabosogne som Haarby, Flemløse og Sønderby.
Boestenen
Med sin strategiske placering ved indgangen til Helnæs og tæt ved landevejen kan ingen undgå at lægge mærke til Mindestenen.
Stenen blev skruet op i isvinteren 1940 fra Lillebælt til Bogårdens marker.
Ejeren af Bogården – Peder Jacob Runge – forærede stenen samt et jordstykke til stenens anbringelse. I 1951 modtog foreningen 500,- kr. fra et bomedlem i Florida til hjælp til opsætniong af stenen.
Lars Boe og den daværende bestyrelse tog nu initiativ til opsætningen og blev enige om indskriften, der blev hugget i stenen.
På forsiden: Bogården
Fogedgården ”Langøesboe” oprettedes
Ved fæstebrev, givet af Kong Christian
III. Trinitatis søndag 1546 til slotsfoged
Peter Hansen, Hagenskov.
På venstre gavl: Fra denne gård udgik den vestfynske Boe-slægt.
På højre gavl: Rejst af Boesamfundet i 1953.
Stenen blev afsløret under storbevågenhed af pressen og medlemmerne d. 5. juli 1953.
Under stenen er nedstøbt en beholder med en historisk redegørelse for Boesamfundets tilblivelse og forudsætningerne for rejsningen af mindestenen.
Gengivelse af håndskrevet tekst på det under mindestenen nedmurede dokument:
Aar 1953 I Kong Fredrik den IX`s syvende Regeringsaar – Søn-
dagen den 5. Juli – satte Bosamfundet denne Sten, som et Minde
om Slægtens Stamfader Peder Hansen. Der – som Slotsfoged
paa – Hagenskov Trinitatis Søndag 1546 af Kong Christian III
Paa Koldinghus fik Stadfæstelse af Fæstebrev paa en Del
nyryddet Skovjord paa Helnæs (d.v.s Den Nordligste Jord
paa Halvøen) som efter Kongens befaling nylig var sat i
Landgilde for seks Ørtug Rug, seks Ørtug Byg samt en
Fjerding Smør. Peder Hansen, der af Kongen fik overdraget
at føre tilsyn med Kronens Skove paa Helnæs, forpligtede
sig til at opføre en god Gaard paa Skovjorden, og han
byggede her Fogedgaarden ”Langøersbo”. Gaardens Navn blev
gennem Tiden ”Langøersbo” ”Langensboe” ”Boen” og nu ”Bo
gaarden.
Indtil 1656 fulgte Søn Fader i Fæstet af Bogaarden, og ind-
til 1866 var gaarden i Slotsfoged Peder Hansens direkte
Efterkommeres Besiddelse som Fæste. Dog fra 1856 som selv-
eje.
Aar 1950 Den 8. Marts samledes hos Lars Boe Thom-
sen, Assens, Lærer Lars Boe, Dømmestrup, Gaardejer Lars
Peder Bang, Verninge samt Maskinarbejder Erik Boe,
Helnæs. Disse fire vedtog – med tilslutning af Bogtrykker
Alf Boe, Glamsbjerg – der var forhindret – at danne en
Slægtssammenslutning under Navnet ”Boesamfundet” og at
fungere som Bestyrelse indtil første Generalforsamling.
Denne afholdtes Søndag den 8. Juli samme Aar i For-
bindelse med det Første Slægtsstævne. Paa Generalfor-
samlingen vedtoges de udarbejdede Love, hvori inde
holdes Oprettelsen af et Legatfond, hvis Renter skal komme
Slægtens Trængende tilgode. Den foreløbige Bestyrelse gen-
valgtes og udvidedes med to Kvindelige Medlemmer, Anna Søe,
Strandlund, Sønderby Bjerg, og Asta Fogh Petersen,
Sjodgaarden, Gamtofte.
Aar 1952 Vedtog Bestyrelsen at rejse en Mindesten.
Og med Tak at modtage et Tilskud fra Bogaardens Ejer,
Gaardejer Hans Peter Runge, der til dette formaal vilde
skænke en velegnet Sten samt vederlagsfrit overlade
Boesamfundet en dertil passende Plads paa Gaardens
Jord. Denne Plads overlodes Aaret efter til Boesamfundet
af Sønnen Peter Jacob Runge, der i Mellemtiden havde
overtaget Gaarden.
Til dækning af Omkostningerne ved Stenens Rejsning,
der i alt beløb sig til to tusinde og fem hundrede Kro-
ner, iværksattes en Indsamling blandt Boesamfundets
153 Medlemmer.
Dette er Stenrejsningens Forhistorie.
Maa denne Sten til sene Tider i Guds Navn vidne
om Boe – Slægtens Historie.
Under samme Himmelbue
Fortid, Nutid maatte skue
fødtes Slægten, Led for Led
kun forskelligt Tid og Sted.
