Fra 1660 blev der holdt skole i et lille firlænget fæstehus i Helnæs by, og den første degn hed Laurs Petersen.

I 1738 blev der bygget en ny skolestue tæt på lærerboligen. Lærerboligen ligger på Helnæs Byvej 33 og er stadig beboet.

I 1853 blev den nye skole færdigbygget. I den nordlige ende var der lærerbolig og i den sydlige skolestue. Det er i disse bygninger Helnæs Sogns Lokalhistoriske Arkiv nu har til huse.

Der blev bygget to nye klasseværelser i 1909 og samtidig fik skolen fast tag. Der var rejsegilde igen i 1962 på en ny bygning så skolen havde nu 3 klasseværelser, gymnastik– og sløjdsal samt skolekøkken.Der var nu 3 lærere ansat.

I 70erne begyndte børnetallet at falde og først blev de ældste årgange flyttet til Assens og Ebberup skoler, og endelig måtte skolen definitivt lukke i 1990.

I Carlo Jakobsens bog om Helnæs Sogns Historie fortæller han om Helnæs Skole:

Den første degn på Helnæs, som man kender navnet på, er Jens Skriver. Han var som så mange andre degne på den tid en klog mand fra sognet, som godset ansatte som ”sædedegn og skoleholder”. Da afstanden fra latinskolen i Assens var mere end 2 mil, blev børnene på Helnæs ikke undervist af en løbedegn herfra, men man fik degn med fast sæde. Det var i 1526. Som løn fik degnen en fæstegård, og han var fritaget for at betale fæsteafgiften, som årligt var på 1 skæppe smør, 1 fjerding torsk og 4 skilling! Undervisningen foregik i en af hans stuer.

Det var imidlertid først fra 1631, a vi med sikkerhed ved, hvor der blev holdt skole. Dette år fik degnen Isak Mouritsen et lille fæstehus i Helnæs by på det sted, der i dag har adressen Helnæs Byvej 54. Gården hed Holmegård, den brændte i 1832 og blev så flyttet til sin nuværende plads på Maens nordside.

Fra 1660 blev der holdt skole i matr. nr. 20 (ved om-matrikuleringen i 1844: nr. 2). Det var et lille firlænget fæstehus med stuehus mod syd, porthus mod vest og lader mod nord og øst. Den første degn, der boede her, var Laurs Petersen. Han døde i 1688 og derefter blev der uenighed mellem godset og hans arvinger. Ingen af børnene havde evner til at blive skoleholder, men de ville ikke flytte. Det endte med, at godset lod bygge en ny ejendom til dem i toften og de fik jord i fællesmarken. Den nye degn fik så lov til at beholde det meste af toften og 4 tdl. syd for Hegnerskoven.

1738 blev der bygget en ny skolestue syd for fæstegårdens stuehus. Kun en smal gårdsplads, hvor børnene kunne lege, skilte husene. Skolehuset lå så tæt på naboejendommen, at tagskæggene tildels stødte sammen, og når der skulle tækkes, sad man på naboens tag!  Bygningen var af bindingsværk og af samme længde som lærerboligen. Sidstnævnte er i øvrigt bevaret og stadig beboet. Det er Helnæs Byvej nr. 33.

I 1828 blev der indført gymnastik i de danske skoler, og Helnæs skole fik tildelt en plads til formålet på matr. nr. 19, det vil sige lige syd for den nuværende ølle. Der skulle i årlig leje ydes en skæppe rug til fæsteren af Holmegård.

En ældre dame på Helnæs har hørt sin bedstemoder fortælle, at man i skolen hverken brugte skifertavle eller papir til at skrive på, da det var for dyrt at anskaffe. Man hentede vådt sand på stranden, spredte det på et bord og skrev i det! Bedstemoderen gik i skole fra 1834 – 41.

I 1822 afsatte Frederiksgave gods et areal til en ny skole. Den blev dog ikke bygget med det samme, for ejeren Christian Ryberg havde økonomiske vanskeligheder efter statsbankerotten i 1813, og godset overgik til staten i 1824.

På grunden, hvor den nye skle skulle placeres, stod de gamle bygninger af Stormgården. Gården var flyttet ud på marken i 1783 under navnet Abkjeldsgård, men de faldefærdige rester blev altså stående inde i byen. –en broder til fæsteren fik lov til at bo i dem til han døde i 182 og så blev ladebygningerne revet ned. Det gamle stuehus blev brugt som fattiggård fra 1824 – 53.

Den nye skole blev endelig færdig i 1853. I den nordlige ende af bygningen var der lærerbolig og i den sydlige var der skolestue. I dag er der 2 lejligheder, og den ene rummer Helnæs Sogns Lokalarkiv. Ladebygningen, der ligger øst-vest rummer også stald, idet der hørte landbrug til skolen, men i 1912 blev jorden forpagtet ud til matr. nr. 3.

Der blev bygget to nye klasseværelser i 1909 ved den sydlige ende af skolegården og samtidig fik den stråtækte skole fast tag!

Den 14.maj 1962 var der rejsegilde på en ny tilbygning, så skolen havde nu 3 klasseværelser, gymnastiksal, sløjdsal og skolekøkken. Og den havde i en årrække 3 lærere.

I 70érne begyndte børnetallet at falde, og de ældste årgange blev flyttet til Assens og Ebberup. Helnæs var, som de fleste nok erindrer, blevet lagt sammen med Assens kommune i 1966. Efter at have levet med truslerne i nogle år, blev Helnæs skole definitivt lukket i 1990.

Efterfølgende blev der oprettet højskole i nogle år, hvor der både var længerevarende kurser og ugekurser. Også denne skole måtte lukke, og nu er det mejeriselskabet Arla, som bruger en del af skolen til madlavningskurser for skoleelever.

I 1785 var der 66 børn i skolen.

I 1801 var der 36 børn.

I 1900 var der næsten 100 børn

Ved nedlæggelsen i 1990 var der kun børnehaveklasse samt 1.-5. klasse tilbage på skolen. I alt ca. 25 elever.

Lærere ved Helnæs Skole

I afsnittet om Helnæs skole er nævnt de første lærere ved skolen, som vi kender navnene på. Her følgeren kort omtale af 4 lærere, som tilsammen var ved Helnæs skole i 150 år! Fra 1822 – 1972!

1:

Jens Børge Jacobsen kom til Helnæs som skoleholder i 1822. Han kom fra Flemløse, hvor han havde været siden 1814. Der var mange børn i Helnæs skole, mens han var her, men alligevel kun to klasser. Fra omkring 1840 blev der ansat hjælpelærere, og en af disse hed Hans Hansen. Han indlagde sig stor fortjeneste ved at lave en indsamling af tøj, madvarer ogpenge til de soldater fra Helnæs, der var med i krigen 1848 – 1850 mod Slesvig – Holsten.

Biskop N. Faber var på besøg hos Jacobsen og skrev følgende i visitatsbogen:”27. juli 1843 visiterede jeg degnen Jacobsen. Han læste i kordøren højt og tudeligt. Kun bør han ikke rokke til begge sider, men helst stå stille og roligt. Vel synger Jacobsen ej hel rent, men dette bør han gøre sig umage for, da han ellers har en ret god stemme”.

Jens Børge Jacobsen døde den 4. januar 1852. Han var på vej til kirke og havde sat sig på en sten ud for matr. nr. 20, Søgård. Her blev han fundet stivfrossen og død.

2:

Carsten Pedersen-Runge var født den 2. februar 1824 i Løgumkloster. Han fik lærereksamen fra Skårup seminarium i 1844, og blev hjælpelærer i Søllested skole. Senere kom han til Søby skole, og i 1852 blev han forflyttet til Helnæs. Her var han lærer til han tog sin afsked i 1891. Han byggede et aftægtshus lige ved siden af skolen, og her boede han til sin død i 1897.

Hans løn var i 1884 som følger:

29 tdr. byg á 11.06 kr.  =  320.74 kr.

69 børn, skolepenge    =    69.00 kr.

Kirkesangerløn             =    20.00 kr.

!alt                                     409.74 kr.

Hertil lægges naturalier: 10 tdr. byg, 6 tdr. rug, 4 favne brænde, 128 lispund hø og 192 lispund halm. Et lispund = 8 kg.

Carsten Runge var en flittig oldgransker, og det er hans fortjeneste, at Helnæs-runestenen er bevaret for eftertiden. Med skolebørnenes hjælp opbyggede han en anseelig samling flinteredskaber, hvoraf han sendte 554 stykker til Nationalmuseet og ca. 300 til Odense Bys Museum. En mindre del ligger på Helnæs lokalhistoriske arkiv.

Lærer Runge var gift med Gertrud Charlotte Jacobsen, der var søster til pastor Jacobsen, Helnæs, født i Fjeldsted skole i 1821. De havde 6 børn. Den ældste af sønnerne, Peder Jacobsen Runge, blev lærer i Søby og Snoldelev, og i 1892 købte han Bogården. Den yngste søn, Jacob Christian Markus Olivarius Runge blev lærer på Helnæs efter faderens afsked i 1891.

3:

Jacob C.M.O.Runge var født den 31. december 1864 i Helnæs skole. Efter at have taget eksamen fra Skårup seminarium var han en tid anden lærer i Hårby. I 1891 blev han kaldet til lærer ved Helnæs skole. Han opnåede at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog. Han tog sin afsked i 1931 og døde i 1933. I hans tid på Helnæs lod Kirke- og Undervisningsvæsenet afholde en prøve i diktat og genfortælling i nogle skoler over hele landet. Der deltog 15 købstadsskoler og 100 landsbyskoler, og i sidstnævnte kategori fik Helnæs skole en smuk førsteplads! Og landsbyskolerne klarede sig generelt bedre end købstadskolerne!

4:

I december 1930 kom Hans Christian Gemal Hansen til Helnæs som vikar. Ved Runges død overtog han embedet, og han beholdt det i 42 år! De flestevoksne helnæsbeboere husker Gemal Hansen for hans flid og dygtighed.

Ved nedlæggelsen i 1990 havde Helnæs skole 3 lærere: Carl Stenberg Rasmussen valgte at gå på ”ventepenge”, men nåde lige at fejre 25 års jubilæum. Hanne Aagaard blev overflyttet til Borgerskolen i Assens, og Anne Hansen valgte at holde op sammen med skolen. Begge lærerinder havde været ved skolen i 24 år.